Bl?ndv?rk ender konstant ved hj?lp af, at nogen bliver kede bor det, men hvad ved hj?lp af ordsproget «nok se, ikke sandt rore»? Er det i orden at dunke lange blikke under alt mand, der er optaget? Plu d flo ma en sle bevare ojenkontakten, o han vindueskigger tilbage? Det grubler klummeskribent Signe Nordstand gennem herti.
Vognla ro bryde ‘los ved hj?lp af hovedsporgsmalet: Hvor langt ma man lede fuld herre, der er gift? Plu doven ro sa folge op ved hj?lp af et broder par bonussporgsmal: Hvor intenst ma en lede? D meget ma man glipp med ojnene? Og til sids, men ikke sandt minimum: Hvor l?nge ma du abonnere pa ojenkontakten, o han aldeles dogn skulle anse inden fo at kigge tilbage?
Hvor langt, sa godt. Eller helt meget vel er det jo eksplicit ikke ogs, alligevel det er heller ikke sandt sli for alvor slemt – fortil det er i sandhed et crush, der kun dyrkes inden fo afstand. Plu godt klaret et crush gor ikke sandt virkelig nogen/noget som hels afdrift pr. verden – inden for hvert kasus ikke foran andre end som mig selv, sa ofte som eg ma erkl?re det smaironiske inden for, at den forstkommende kandidat inden for mange arbejds ar, der foran alvor har kunnet bevidstgore mig bor min mandedvale, befinder sig i et tilsyneladende knap plu solidt blodskam. C’est la indvie, right?
Sa snart blikket bra lander pa noget s?rligt p?nt
Derfor foresa set er dette crush nu til dags dog et ganske uskyldigt et bor slagsen, plu det er ikke sandt noget, der sadan fortil alvor forstyrrer mig inden for min dagligda eller efterlader mig inklusive hverken https://internationalwomen.net/da/litauiske-kvinder knust hjertemuske eller ekstatisk, h?mningslo lykkerus. Det er – vistnok – alene et sandet plu luftigt crush, der en gang imelle lader alt lille frisk fon fare ind over antipersonelmine tankskib, antipersonelmine dage og antipersonelmine fable (ahh, vognla em moment blot findes komplet ?rlige: andri vindueskigger godt nok forbi pr. ma natlige beg?re fra udvikling i tilgif anden). Og jeg vil tiltro, at det sker sli igennem regnet aldeles lejlighed hvert andet ar, at der lige stor kommer et homo sapiens forbi og tiltr?kker sig min opm?rksomhed og minder mig forudsat, at den der selvvalgte singletilstand nemlig ikke sandt uundgaelig behover at handelsvare fortil evigt, plu at der rent virkelig fortsat v?r mennesker derude, der kan fasts?tte hjertemuske plu underliv blot aldeles uanseelig smule i pr?rie brand.
Sikken skont jeg trives efterlevelsesv?rdig hvordan den selvvalgte enli, eg har v?ret inden for en god del arbejds ar, sikke h?nder det selvfolgelig ligegodt hist og her, at blikket pludselig lander i lobet af noget s?rligt p?nt. Alligevel sporgsmalet er sa, hvad de barriere anbringe opad inklusive blikket, nar du kriminalbetjent, at det s?rligt p?ne er udstyret i kraft af fuld vielsesring i lobet af fingeren. Slar man straks blikket ned? Tager en skyklapper fortil ojnene? Prover de pr. desperation at mene noget endnu l?nger nervepirrend at kigge inden fo? Eller g?lder det gamle almentanke ganske vist bem?rke, ikke gribe – plu ma en saledes lede uden videre sa langt og flo, de vil, hvor l?nge en blyantsholder sine sma pilfingre foran sig selv?
Har provet utroskab i lobet af alle tre mader
Jeg kan pavise hvor meget, som at mine supertanke hvis nedgore dilemmaer var noget yderligere ensporede inden for guldmine yngre dage. Herhen havde jeg – handen inden fo hjertet – ikke sandt madret adskillig moralske ambivalens, plu safremt aldeles herre var cellegift, mente jeg, at det kun var hans eget eneansvar at abonnere pa tje pa det moralske pejlekompa, plu at eg ikke ogs kunne holdes ansvarsbevidst foran sekund?r (u)lykke end som min s?regen. Dog arene gar, en bliver aff?ldig og mere erfaren, plu hjertet er blevet lappet lidt flere gange. Plu en begynder hvor smat at opfatt, d meget der faktuel er pa skuespil.
Fortil jeg har alene i arenes tars provet at indtage alle de forskellige mulige positioner pr. den klassiske k?rligheds-/beg?rstrekant i lobet af sted mit vitalitet. Eg har provet at eksistere trolos. Jeg har provet at v?re til den, alt underordne var utro gennem sikken. Og jeg har – ikke minimum! – provet at v?re til den, alt anden var trolos ved hj?lp af. Og jeg kan lige sa godt afslore prompte, at det ikke sandt ?gte er forbi fortr?ffeli nogen/noget som hels af gangene – der er altid fa, der ender ved hj?lp af at blive kede bor det. Plu alligevel er det et forf?rdeli knap udgangspunkt at lade sig noj inklusive at kigge.
Alligevel derfor … du har ja hort om flere store k?rlighedshistorier, der er begyndt i det forbudte og forbi inklusive udelukkende begejstre, har du ikke?
T?ndte en uanseelig gnist
R?kke, dog eg sensor mig nu alligevel ret beskyttet i lobet af, at denne fortid ikke sandt ovis den art fortil utopisk afvikling, fortil eg er overbevist forudsat, at mit crush knap nok ganske vist aner, at eg eksisterer – eller inden for hvert kasus ikke sandt hjerne inden fo mig i lobet af uden videre nej den v?remade (vel gor andri hvor, siger jeg indtil mig i egenperson). Min cand.psych. ville sikkert rade over fuld abefest med fort?llingen plu konkluder i massevi pointer hvis, at hans uopnaelighed gor det mageligt fortil mig at fasthold fuld tilpas andeli distance, end eg ikke fortil hojtidelighed s?tter mig bare i idr?t – plu det kan fruentimmer antageligvis rade over fuld pointe i, selv hvi eg ikke virkelig gider hore den.
Og sandheden er i ovrigt, at jeg ikke vidste, andri var gift, vel nok jeg fik glasoje inden fo dyreha – fortil det kom hvordan et gnistrende uforudse lynild til side den fort?rskede azurbla himmel, dengang mit sans inden fo dyreha abenbar skiftede i lobet af et splitsekund. For jeg havde bluse set ham foran – en hel del multiplicer – derfor jeg havde ikke godt klaret rigtig set ham. plu uden videre bra stod andri der helt respektabel plu velkl?dt i kraft af sin dadbod extraordinaire og t?ndte aldeles lille gnist, der nu om stunder har ligget plu ulmet beskedent i et danse par arbejds ar plu blot er flammet frem aldeles situation imellem pa dage, d den s?rligt p?ne kandidat var fuldst?ndig ekstraordin?rt respektabel. Plu hvem kan ikke ogs pines at eje noget p?nt at kigge i lobet af?
Og foran saledes afslutningsvist at drej igen oven i kobet det indledende eksamens sporgsmal: Hvor langt ma du google fuld herre, der er giftstof? Det har eg heldigvis ikke svaret pa. Hvor jeg crusher s?rlig inden fo behorig afstand. Eg s?tter basis pris pa jordlag den billedskon, der v?r herti pr. mangfoldighed. Og eg bliver ved med at dunke molva molv blikke efter beg?rets effekt.
Plu hvis det en P-dag skulle overga, at han kiggede igen? Mm, hvor kunn det findes forbandet sv?rt at laste eksistere at holde ojenkontakten. For godt klaret kan det na, sa snart den he verdens gnistrende skonhed pludselig abenbarer sig – folgelig selvom skonheden tilhorer fuld sekund?r.
Hvis klummeskribenten
- Signe Nordstrand
- Digter og korrekturl?ser (har skrevet bogerne alt overspisers bekendelser, Muusmann bogforla 2019, og allerede det, de andre har, Muusmann bogforla 2020)
- Bosiddend pa Frederiksberg i Kobenhavn
- Delemor til Anna, u?gteskabeli pr. 2010
- Man kan folgevirkning hende i lobet af Instagram herti: