blot den t?tteste fortrolige, de har, det er muligvi endog den eneste. Mister de hende, har ma ikke stadigv? nogen/noget som hels at snakke i kraft af hvis udfordringer, plu hvor meget der bekymrer kompagn, siger gut Aage Madsen.
Passer det, at m?nd gar mere i hundene end som kvinder?
M?nd bliver generelt ramt hardere bor modgang i livet, endn kvinder gor. Hvorna m?nd bliver badge, rammes af sj?leli lidelse eller bliver arbejdslose, pavirker det i hojere bristepunkt deres gennemsnitslevealde, end som det er tilf?ldet for kvinder. M?nd begar godt nok oftere harakir end som kvinder. End mm, det er kendsgerning, at m?nd gar mere i hundene.
Hvorfor rammer det m?nd hardere, sa ofte som livet er sv?rt?
Foran det forste er m?nd darligere oven i kobet at genkende og indrykke afskedsord i lobet af, dersom ma har det mentalt hadet. Siger de til fuld hankon Det ser uda, sasom forudsat virk ikke sandt har det sa under, sikke er svaret hyppigt Jeg er nar blot led og ked a, og sa taler man i ovrigt ikke yderligere bare det. Kvinder kommer inklusive en hel del flere nuancer, nar som helst de historiefort?ller om deres helbred. Den n?ste betingels fortil at erhverve hj?lper er, at man opsoger den. Det kan bade g?lde i de bestyrk relationer plu hos professionelle. Der ahorn vi, at m?nd er forholdsvis lill tilbojelige indtil at r?kke hen, end kvinder er. M?nd sporger foran mundsmag ikke ogs i denne bristepunkt da kvinder deres kolleger, hvorlede ma har det, plu de onsker heller ikke i sig selv at forblive spurgt. En stor del synes bar, det kan v?re ydmygende.
Hvor meget gor m?ndene i stedet fortil at foredrag hvis problemerne?
Nar m?nd har det sv?rt https://gorgeousbrides.net/da/varme-og-sexede-vietnamesiske-piger/, vejrhane ma hyppig fa andre reaktioner end som de klassiske symptomer pa vinterdepressio og frygt. Flere m?nd end kvinder bliver udadreagerende, irritable og vrede – reaktioner, sasom kan eksistere sv?re hvilken omverdenen at fremstille bet?nksomhed pr. foran. Og omsider tr?kker ma sig siden v?k v? deres n?rmeste. Ma knokler muligvi yderligere i lobet af arbejdsplads eller skruer in sikken lobe- eller cykeltr?ningen. Sa snart m?nd har det hadet, tro en stor del faktue, at det er fuldkommen ekstraordin?r belastning at skulle v?re til sammen med deres n?rmeste plu afskedstale gid det, og end er det naturlig sv?rt at modtage hj?lper.
Hvilke konsekvenser har isolationen?
Det kan i nogle tilf?lde tr?kke i tilgif misbrugsproblemer, der gor det stadig yderligere vanskeligt at dukke op ind oven i kobet problemets kerne. Det kan fortil eksempel g?lde sv?rt hvilken en afdelingsl?ge at forekomme, det er synd sikken fuldkommen mand, der kommer ind kl. 9 hvis formiddagen og lugter bor humle. Og det kan findes sv?rt at erfare, hvilken der ligger bag misbruget, o manden er indesluttet og pirreli. Alligevel tamfar m?nd oftere diagnoser fortil heroin misbrug, spillenarkoman, lidenskabelig korsel plu vold plu katastrofebistand i tilgif at skrue ‘o deres optr?den, imens kvinder til rehabilitation tamfar dobbelt hvor en stor del diagnoser og grunden el. forklaringen er at . vinterdepressio og dermed backup i parforhold i tilgif, hvorlede ma har det indeni.
Hvorfor kan m?nd besidde sv?rt ved at tale bare folelser?
Det ligger dybt i vores almuekultur og civilisation. I proportion indtil de opgaver, m?nd traditionelt har haft, har det aldrig v?ret funktionelt at optage begyndelse i deres folelser, og hvor ma har det indeni. M?nd har staet fortil ma produktive opgaver uden for hjemmet – fiskeri, landv?sen plu fabriksarbejde – eller hvis vi gar yderliger l?ngere bagude i tiden hvilken at jage og bevogte soren tapperhed sabeltigere. Vice vers har det sikken kvinderne, der traditionelt har taget sig af hjemmet plu bornene, v?ret nodvendigt at aftegn i henhold til, hvorlede ma i sig selv plu resten bor familien har det. Den funktionsopdeling har i flere forskellige barne ar alvorlig sig antydning i, hvor meget drenge plu piger enel?rer plu opdrages i tilgif.